Alt om nanoteknologien
NanoCover
Om firmaet Nanocover
Nanocover Scandinavia er en dansk virksomhed, der blev etableret i 2005. Året efter blev virksomheden noteret på First North, der er den alternative markedsplads under OMX. Firmaet producerer og distribuerer produkter til overfladebehandling baseret på nanoteknologi.
Selskabet blev i 2008 genstand for presseomtale, da Jyllandsposten skrev, at selskabet var blevet stiftet og ført på børsen af Leif Bundgaard Hansen, der i 2003 af Østre Landsret var idømt fire års fængsel for "grov og systematisk berigelseskriminalitet".
Leif Bundgaard Hansens hustru, Helle Bundgaard Hansen, der også var ansat i selskabet, meddelte herefter til børsen, at hun ved et indirekte ejerskab af selskabet N-Team ApS indirekte ejede 33,7% af aktierne i NanoCover. Selskabet meddelte samtidigt, at Helle Bundgaard Hansen øjeblikkeligt udtrådte af bestyrelsen og fratrådte sin stilling i selskabet, og at øvrige familiemedlemmer, der var ansat i selskabet, ville blive opsagt deres stillinger.
Kilde: Wikipedia